Usynlige traumer – de sår vi ikke kalder sår

Introduktion – det, vi ikke ser

Ikke alle sår bløder. Nogle gemmer sig bag et smil, en stærk facade eller en stille tilpashed.

Vi kalder dem usynlige traumer – små daglige hændelser, som sætter sig i kroppen og former, hvordan vi lever, elsker og reagere

2. Hvad er et traume?

Et traume er ikke kun noget dramatisk.

Som Peter Levine siger:

“Traume er ikke det, der skete – men det, der blev siddende i kroppen bagefter.”

Et traume opstår, når noget overstiger din evne til at rumme det.

Nervesystemet går i alarm og bliver dér.

Kroppen husker det, selv når sindet glemmer.

3. De store traumer – dem vi genkender

• Overgreb, ulykker, vold, krig, dødsfald

• Pludselige chok eller alvorlig sygdom

• Store tab, katastrofer, kriser

De kaldes “store T-traumer”. De anerkendes, registreres, behandles.

4. De små traumer – dem vi overser

Det er her, de fleste af os bor. De små sår, der aldrig fik et navn.

Eksempler på usynlige traumer:

• Når du blev overset, selvom du græd.

• Når du lærte at være den stærke.

• Når du blev rost for at være nem, i stedet for at blive forstået.

• Når tavsheden hjemme gjorde dig utryg.

• Når kærlighed føltes betinget.

• Når du konstant gik på æggeskaller for at undgå vrede.

• Når du aldrig måtte fylde, larme, kræve.

Små oplevelser. Men gentaget tusind gange, bliver de til et livsvilkår.

5. Kroppens hukommelse – når sindet ikke husker

Ifølge:

• Peter Levine: traumer fastfryses som energi i kroppen.

• Gabor Maté: undertrykkelse af følelser kan føre til sygdom.

• Pete Walker: “emotional flashbacks” får voksne til at reagere som børn i fare.

• Irene Lyon: heling handler om at genskabe kontakt til kroppen, langsomt og med mildhed.

Typiske tegn på usynlige traumer:

• Uforklarlig angst eller uro

• Perfektionisme eller overansvar

• Vanskeligheder med grænser

• Udmattelse eller søvnløshed

• Manglende glæde eller spontanitet

6. Usynlige traumer i hverdagen

De viser sig i alt det, vi tror bare “er sådan vi er”:

• Du siger ja, selvom du mener nej.

• Du mærker først dig selv, når du er alene.

• Du trøster andre, før du trøster dig selv.

• Du føler dig forkert, selv når ingen kritiserer dig.

• Du får det fysisk dårligt, når nogen hæver stemmen.

7. At begynde at se det, der ikke blev set

Heling starter, når du holder op med at undskylde for dine reaktioner.

Når du begynder at forstå, at de engang var din redning.

Som Gabor Maté siger:

“Spørgsmålet er ikke hvad der er galt med dig – men hvad der er sket med dig.”

8. Lille refleksion til læseren

Tænk på én oplevelse fra din barndom, du stadig husker som “ufarlig”.

Hvordan reagerede du dengang – og gør du det samme i dag?

Det kan være første skridt til at se de usynlige lag af dig selv.

9. Afslutning

Usynlige traumer er ikke en dom, men et kald på kontakt.

Når vi lærer at mærke, forløse og forstå dem, bliver vi hele igen – ikke fordi fortiden ændres, men fordi vi endelig får lov at være den, der mærker.